Bøgehæk planter

Bøgen som bøgehæk planter er med sine smukke blade blevet en af Danmarks mest populære hækplanter. Bøgen er med rette blevet en af de mest udbredte og populære hækplanter i Danmark.

Som hæk har bøgen nemlig mange gode egenskaber: den er både hårdfør og vindfør, tolerant og tæt. Derudover har dens fine blade smukke farver: fra frisk lysegrøn ved udspring til flammende bronzerød om efteråret.

Plantning

Bøgehækken plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord. Lav en planterende på min. 30×30 cm. Dybden bør altid være så dyb som planternes rødder er lange. Rødderne bryder sig ikke om at blive bukket opad.

Rødderne er meget følsomme for udtørring, så  klip et bundt op af gangen, kom det i en pose og træk planterne op i takt med at de skal plantes.
På tung lerjord, graves renden dybere og jorden løsnes godt i planterenden. Her kan der med fordel tilsættes lidt grus/sand der kan dræne jorden samt jordforbedring der kan tilføre struktur. Jordforbedring kan, med stor fordel, også bruges som en topdressing. Udlæg et lag på 3-5 cm.
På let sandet jord tilsættes jordforbedring.

Planten gødes regelmæssig i vækstsæsonen med f.eks. en organisk gødning eller en NPK gødning.
En let måde at vande på, er at lægge en siveslange ud. Denne skal være tændt 2-3 gange om ugen i 2-3 timer af gangen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.